Sygeplejerskeforløbet_old
Fag på forløbet
For at blive optaget på uddannelsen til sygeplejerske via kvote 2 skal du have 4 hf-fag og 9 måneders erhvervserfaring.
Fagene på forløbet er:
Fag | Timer pr. uge |
Dansk A | 10 timer |
Engelsk B | 8 timer |
Psykologi eller samfundsfag C | 3 timer |
Matematik, fysik, kemi eller biologi B (forudsætter C-niveau) | 5-8 timer |
Om undervisningen
I undervisningen arbejdes der tværfagligt og projektorienteret, så du opnår de studiekompetencer, som sygeplejerskeuddannelsen lægger vægt på. Fagene tones indholdsmæssigt i sundhedsfaglig retning.
Studiestart
Næste hold på sygeplejerskeforløbet starter til august.
Økonomi
Forløbet koster 2.200 kr som betales til HF & VUC FYN. Når du har bestået prøven i hvert fag i forløbet, kan du få deltagerbetalingen for fagene i forløbet tilbage.
Sygeplejerskeforløbet er SU-berettiget. Du skal selv søge SU direkte på su.dk.
Optagelseskrav
Du kan tidligst blive optaget på hf-forløbet et år efter du har afsluttet 9. eller 10. klasse. Du skal have forkundskaber svarende til 10. klasse i dansk og engelsk.
Vejledning
Til undervisningen er tilknyttet en fast vejleder, som løbende vil holde dig og dine medkursister orienteret, men du har også mulighed for individuel vejledning.
Optagelse
Optagelse foregår via studievejledningen. Book en samtale med en hf-vejleder.
Om uddannelsen til sygeplejerske
Uddannelsen til sygeplejerske foregår fx på University College Lillebælt, sygeplejerskeuddannelsen i Odense, Svendborg eller Vejle og varer 3½ år. Den veksler mellem teori og praktik. Efter uddannelsen arbejder mange sygeplejersker på et offentligt sygehus, men mange får også ansættelse i kommunerne på f.eks. plejehjem eller i hjemmesygeplejen.